Lejrskoler

Billede af glade lejrskoleelever på Danhostel Copenhagen Bellahøj

Vores vandrerhjem kan huse op til 218 personer ad gangen

Lejrskole på Danhostel i København

Alle skoleklasser er velkommen på Danhostel Copenhagen Bellahøj. Med et hav af faciliteter, som er velegnede for skolebørn, og store fællesområder, som gør det muligt at samles med hele klassen. Vores attraktive placering gør os til det oplagte valg, når man ønsker at tage på lejrskole i København, men samtidig vil bo i et roligt naturområde.

Sådan foregår en lejrskole hos os

Klassen skal bestå af min. 10 personer med en ansvarlig leder. Opholdet skal være på min. 2 døgn fra mandag – fredag (gælder ikke helligdage og skolers ferie) og er gældende for danske folkeskoler, friskoler, private grundskoler og grundskolekursus max. 16 år, SFO, børnehaver og fritidsklubber. Deltagerne indkvarteres efter køn og antal i 6-10 personers værelser, lederne indkvarteres så vidt muligt på samme etage som de øvrige deltagere, enten sammen med ledere fra samme gruppe, fra andre grupper eller i ene/dobbeltværelser

Konkurrencedygtige priser

Her kan du se vores forskellige lejrskolepakker:

Lejrskole inkl. fuldpension pr. person 399.00 DKK
Minilejrskole inkl. morgenbuffet og madpakke pr. person 325.00 DKK
Minilejrskole inkl. morgenbuffet og aftensmad pr. person 359.00 DKK
Enkeltværelse tillæg pr. nat 390.00 DKK
Dobbeltværelse tillæg pr. nat 290.00 DKK
Tillæg (mindre rum en 6 pers.)     260.00 DKK
Leje af ekstra linned 70.00 DKK

Alle priser er inkl. sengelinned og håndklæde.

Vores fantastiske faciliteter giver den bedste tur

Vælger I at tage på lejrskole hos os, kan I se frem til et ophold spækket med muligheder. Vores aktivitetsrum indeholder brætspil, Nintendo Wii, Playstation samt et bordtennisbord og et legehjørne for de mindste. Derudover har I vores hyggelige udendørs miljø med have og legeplads og det er bare nogle af de faciliteter, som I kan benytte helt gratis.

Måltider

Morgenbuffeten serveres mellem 07:30 og 09:00 og aftensmaden (dagens ret, inkl. blandede salater og saftevand) serveres mellem 18.00 og 19.00.
Det skal oplyses skriftligt, hvis der er specielle ønsker vedrørende måltiderne (vegetar, allergi eller minus svinekød).

Få mest for pengene på oplevelser

Læs mere om muligheden for tilkøb af Copenhagen Cards her

Regler ved lejrskoleophold

  • Sengelinned er obligatorisk. Sengelinned og håndklæde er altid inkluderet i alle reservationer.
  • Der vil blive tillagt en bøde på 150 DKK pr. person, hvis gruppens deltagere sover uden sengelinned.
  • Soveposer er ikke tilladt.
  • Spisning på værelserne er ikke tilladt.
  • Ved afrejse bedes værelset afleveres pænt og ryddeligt som ved ankomsten.
  • Af hensyn til andre gæster, skal der være ro på vandrerhjemmet mellem kl. 22.00 og 7.00.

Kontakt os i dag for bestilling

Hvis du ønsker at bestille eller blot modtage et tilbud på et lejrskoleophold hos os, kan du kontakte os på mail [email protected] eller ringe på telefon 38 28 97 15.

Afbestillingsbetingelser

Indbetalt depositum tilbagebetales ikke ved evt. afbestilling.
Afbestilling af hele opholdet skal ske med mindst 4 ugers varsel skriftligt.
Ved ikke rettidig afbestilling eller udeblivelse uden afbud hæfter bestilleren for det derved opståede tab. Dette ansættes til 100% af prisen for selve overnatningen.
Måltider skal afbestilles senest 14 dage før ankomst. Afbestilling efter den dato, betales der 100% for alle måltider.
Eventuel reduktion i antallet af deltagere, skal meddeles skriftlig senest 14 dage før ankomst, ellers betales det fulde beløb for første
bestilte antal deltagere.