Information til vores gæster

Oplev København og bo i hyggelige omgivelser

Danhostel Copenhagen Bellahøj har gode overnatningsmuligheder for alle typer gæster – uanset om det er enkeltpersoner, familier eller større grupper. Vi har værelser og faciliteter, der kan imødekomme behov og ønsker fra alle de forskellige gæster, vi får på besøg – børn som voksne. Vores faciliteter og værelsestyper danner grundlaget for, at vi tager imod mange familier, som ønsker en billig overnatning tæt ved København, men som samtidig ønsker omgivelser, som ligger op til samvær. Derudover er det hos os muligt at overnatte på fællesrum, hvilket giver enkeltpersoner mulighed for at møde nye mennesker. Alle vores værelser er indrettet med 2 til 10 senge, bord og stole, sengelamper, allergivenlige dyner, hovedpuder. Bad og toiletter forefindes på gangen.

Lad dig inspirere af omgivelserne

Den smukke natur omkring vandrerhjemmet giver anledning til f.eks. cykleture eller udendørsaktiviteter. I sammenhæng med placeringen tæt på centrum af København, er Danhostel Copenhagen Bellahøj fantastisk for rejsende, der vil bo godt og smukt, og samtidig opleve København på nærmeste hold. Omkring vandrerhjemmet finder du Grøndals Multicenter og Bellahøj Svømmestadion med et hav af aktiviteter for alle aldre.

Hvorfor vælge et vandrerhjem?

Undrer du dig over, hvad et hostel eller vandrerhjem egentlig er, og hvorfor du skal vælge dette fremfor f.eks. camping eller hotel? Et vandrerhjem er en billig overnatningsmulighed, og afstanden mellem vandrerhjem og hoteller bliver mindre og mindre. Hos Danhostel mener vi, at der er klare fordele ved at vælge et vandrerhjem. Du får nogle faciliteter, som du ikke kan få andre steder, såsom:

  • Et gæstekøkken der gør det muligt at lave egen mad
  • Vandrerhjem indeholder opholdsrum, legerum og fællesarealer, som alle gæster kan bruge
  • Alle Danhostel har værtspar, som giver en nærværende oplevelse og har lokalt kendskab
  • På et Danhostel findes mange former for værelser – også til den store familie, som vil bo på et fællesværelse

Kombinationen af at kunne være sammen, møde nye mennesker og samtidig spare penge på overnatning er altså netop det, som gør det ideelt at vælge et Danhostel.